Alle racer
Australian Shepherd
En australian shepherd er en udpræget brugshund med stærke hyrde- og vogterinstinkter. Den er en behagelig ledsager, ligevægtig og venlig. Kan være lidt reserveret over for nye bekendtskaber. Hengiven og tålmodig over for familiens børn og velegnet som familie- og selskabshund hos mennesker, som er indstillet på at give den meningsfyldte opgaver.
En australian shepherd har et stort behov både for at arbejde og for at leve et godt socialt liv i nær kontakt med familien. En alsidig og fysisk aktiv hund, som kræver megen motion og mental beskæftigelse.
Højde
Hund: 46-59 cm
Tæve: 46-56 cm
Vægt
Hund: 19-29 kg
Tæve: 18-29 kg

