Et genotypningsmikroarray er et værktøj, der samtidig analyserer tusindvis af kendte genetiske variationer i en DNA-prøve ved at hybridisere DNA'et til prober på en fast overflade.

Dette giver forskere mulighed for hurtigt og omkostningseffektivt at identificere genetiske markører som enkeltnukleotidpolymorfier (SNP'er) til storstilede undersøgelser inden for områder som risikovurdering af sygdomme, populationsgenetik og personlig medicin.

Sådan fungerer det.

Prober: Mikroarray-sliden har et gitter af mikroskopiske pletter, der hver indeholder en specifik DNA-probe.

Hybridisering: En DNA-prøve fra en person fremstilles og påføres arrayet. Prøvens DNA-fragmenter vil binde (hybridisere) til deres komplementære prober på chippen.

Vask: Eventuelle DNA-fragmenter, der ikke bandt, vaskes væk.

Scanning: Arrayet scannes, typisk med en laser, som detekterer fluorescenssignaler fra det hybridiserede DNA.

Analyse: Signalets intensitet på hvert sted indikerer tilstedeværelsen og mængden af ​​en bestemt genetisk variant, hvilket muliggør en storstilet genotypningsanalyse.